Flugten fra Trumps Amerika - når verdenshistorien bliver personlig

0,00 kr. 0.00% of 100.000,00 kr.

0

crowdfunders

1

days left
Lotte Lund @LotteLund

medlem siden 9. april

Om projektet

Hjælp mig med med at dokumentere "Flugten fra Amerika".

Det haster, hvis det skal lykkes. 

Jeg søger i alt 100.000 kr. til at kunne finansiere research, skriveproces og rejseudgifter. Jeg leder aktuelt efter et forlag, der vil udgive bogen.

Frem til den 15. maj 2025 har jeg fået lov at være en flue på væggen, mens international klimarådgiver Jette Findsen og hendes amerikanske mand Andy pakker deres deres ellers trygge base i et skønt hjem en times kørsel uden for Washington DC ned for at "flygte fra Amerika" til Danmark. Baggrunden er Donald Trumps administration, hvis handlinger fra den ene januardag til den anden gjorde, at parret mistede troen på en fremtid i det land, som de har begge elsket, men nu ikke genkender.

Bogen er planlagt til at udkomme snarest - realistisk efteråret 2025.

Måske læste du Jettes kronik i Politiken den 2. marts 2025, "Dansk kvinde: Jeg er et af ofrene for Donald Trumps kamp mod staten", hvor hun beskriver de omstændigheder og kaos, som få dage efter Trumps indsættelse som præsident i januar 2025, uden varsel kostede hende og tusindvis andre, der arbejdede for eller havde kontrakter med den amerikanske regering deres eksistensgrundlag.

Jette og jeg studerede sammen på Johns Hopkins, og jeg hjalp hende med kroniken, som jeg synes er et vigtigt vidnesbyrd om det, som lige nu sker i USA. Siden kronikken blev publiceret, har Jette og hendes mand Andy fået solgt deres dejlige hus uden for Washington DC. Køber overtager 15. maj. 

Jette har i dag både amerikansk og dansk statsborgerskab, så hun kan komme hjem til sit fødeland, som hun forlod da hun var 17. Hendes mand Andy har besøgt Danmark, men aldrig boet her. Han er i dag pensioneret, men har tidligere arbejdet i det amerikanske militær og er stadig old school republikaner, men ikke MAGA. 

Bogen vil blive til en beretning/dagbog/reportage med overvejelser om parrets personlige beslutning, baggrund og konsekvenserne, dilemmaer, glæder og sorger, men også den politiske kontekst og de samfundsmæssige konsekvenser for det amerikanske samfund og den tid vi lever i. Deres forventinger til fremtiden og overvejelser om at skulle integrere sig i Danmark. Det er den aktuelle, skræmmende og vilde verdenshistorie fortalt gennem en personlig fortælling i real time...

Om forfatter Lotte Lund:

Lotte Lund har gennem hele sin karriere stræbt efter at levere journalistik, formidling og kommunikation på højeste niveau. Det har blandt andet betydet, at hun har været nomineret til Cavling Prisen og har modtaget Politikens Hørup Pris og Kristian Dahls Mindelegat, også kaldet 'Den Lille Cavling Pris'.

Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (nu DJMX) og dertil en mastergrad fra School of Advanced International Studies of Johns Hopkins University. De første ni år af karrieren var hun ansat på Dagbladet Politiken, hvor efter tilbragte en en stor del af sin karriere i udlandet, herunder syv år i Washington DC, hvor hun arbejdede for Verdensbanken og i Den Kongelige Danske Ambassade politiske afdeling.

Lotte Lund har været medforfatter på flere bøger, senest "Tryg i en terrortid", som hun skrev sammen med Anja Dalgaard-Nielsen. Bogen udkom på forlaget Lindhardt & Ringhof i 2018. 

 



Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Partnerskaber