Stemmer Fra Skyggen: Hjælp os med at skabe en forestilling med kvinder, der har levet med vold.

4.200,00 kr. 4.91% of 85.500,00 kr.

23

crowdfunders

11

days left
Anna Klahn @annaklahn

medlem siden 11. oktober, 2022

Om projektet

Vi er i gang med at skabe en forestilling om vold i nære relationer. En forestilling, hvor det ikke er andres blik på volden, der styrer fortællingen – men de stemmer, der ofte bliver overset.


Stemmer fra Skyggen får premiere i det nye år og skal spilles på både på Teater Får302 flere andre steder i landet. Men før vi kan skrive teksten, komponere musikken og skabe koreografien, skal vi først lytte og se:

Vi ønsker nemlig at invitere en gruppe kvinder med erfaringer med partnervold til at være medskabere af forestillingen. Gennem tre dagsworkshops skal vi – sammen med dem – undersøge, hvordan volden sætter sig i kroppen, sproget og stemmen. Hvad den gør ved vores bevægelser, vores stemme, vores blik. Og hvordan man måske kan tage det hele tilbage – på scenen, i fællesskab.


Produktionen af forestillingen er allerede støttet af Statens Kunstfond og Ole Kirks Fond – men den del, der handler om at inddrage kvinderne som medskabere, kræver sin egen finansiering. Derfor har vi brug for din hjælp.


Din støtte går til det mest sårbare og nødvendige første skridt:

- En screeningsdag med en psykolog samt Karin Sjöholm og Anna Klahn, hvor vi møder deltagerne én for én og sammen finder ind til, om det føles rigtigt og trygt for den enkelte at være med.


- Tre dagsworkshops med tekst, musik og koreografi, ledet af Anna Klahn, Karin Sjöholm og Ida Wenøe.


- Deltagelse af lyddokumentarist Anne Neimann Clement på to af dagene, så udvalgte dele af processen kan dokumenteres i lydform.


- Transport og forplejning, så det er muligt for kvinderne at deltage uden udgifter.


- Taknemlighedshonorar til de medvirkende kvinder.


Det er i disse workshops, at forestillingens rå, ærlige materiale bliver til. Det er her, vi skaber i fællesskab – ikke på andres vegne, men med respekt og nysgerrighed over for det, kvinderne selv ønsker at udtrykke.


Vi søger ikke at bearbejde traumer, men at skabe kunst. Kunst, der rummer det, vi sjældent tør sige højt. Og som kan bidrage til at besvare det ofte stillede spørgsmål: Hvorfor går hun ikke bare?


Vi søger 88.500 kr. for at kunne gennemføre dette vigtige første skridt.

Hvis vi når målet, kan vi skabe de rum, hvor forestillingens stemmer bliver født.


Støtter du med 5.500 kr eller mere, vil du – som privatperson eller virksomhed – blive nævnt med navn eller firmanavn og logo i al offentlig formidling af forestillingen, herunder programmer, plakater, pressemateriale og online kanaler.


Vil du være med?



Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Partnerskaber