medlem siden 21. juni, 2013
Stjernestunder byder på et katalog af højdepunkter fra to års skriveaktivitet med musik- og filmstof sat op i kulturel dagbogsform. Eks Beatlerne, The Rolling Stones, Pink Floyd, David Bowie og The Who står som væsentlige søjler blandt de 140 opslag, der hylder pionererne og enerne Jerry Lee Lewis, John Mayall, Harry Belafonte, Quincy Jones og Jimi Hendrix.
Lou Reed, Iggy Pop, Brian Eno, R.E.M. og Eurythmics har været stilskabende inden for punkrock, new wave, electronica, synth pop og alternativ rock, mens koryfæer som Bob Dylan, Tina Turner, Jeff Beck, Joni Mitchell, Bruce Springsteen, Stevie Wonder, Prince og Elton John taler for sig selv.
Filmens verden er repræsenteret af bl.a. Marlon Brando, Jean-Luc Godard, Lars von Trier, Martin Scorsese, Robert De Niro, Roman Polanski og Meryl Streep. Danmark er markant i fokus med Annisette, Pia Raug, Peter Belli, Gasolin’, Kim Larsen, Sebastian, Steffen Brandt, Malurt og Niels Skousen.
Med Stjernestunder er den planlagte trilogi afsluttet, hvor Kulturen i karantæne (2020) udgør første bind efterfulgt af Punktvise nedslag (2022). I alt 368 tekst- og datonedslag henover ca. 850 sider er en realitet efter fire år og otte måneders arbejde fra det første epistel blev skrevet under Corona lockdown marts 2020 frem til udgivelsen af Stjernestunder den 31. oktober 2024.
Hele trilogien kan blive din sammen med andre titler fra Thomas Vilhelms bagkatalog, herunder Franz Beckerlee biografien Stonefree - et liv med og uden Gasolin’ (med Niels Ole Baadsgaard, og Rock & stjernestøv - historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år (med Flemming Rasmussen, 2021). Bøgerne er signeret af Vilhelm, Beckerlee og Rasmussen med dedikation efter eget valg.
Vi takker på forhånd for din støtte og interesse. Midlerne vil gå til produktion af bogen, forsendelse, lancering og promovering via sociale medier. Bestillingerne leveres op til releasedatoen den 31. oktober. Tilbage er der kun at ønske god fornøjelse med de favorable tilbud.
Flexible funding
Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.