Vi har købt et gammelt faldefærdigt hus, og vores mission er, at forblive glade og gældfrie. Indtil videre har vi et midlertidigt udekøkken, og det ønsker vi at opgradere til et varmt og lækkert køkkenalrum med en smuk masseovn. Vi gør en del af arbejdet selv, men mangler penge til materialer og hjælp fra vores dygtige ovnsætter.
Huset rummer ikke bare vores egen familie som pt. består af seks. Vores hjem vil også være et åbent kursus- og oplevelsescenter, for et bæredygtigt fællesskab. Vi vil inviterer til workshops, foredrag, retreats, koncerter, uddannelser, besøgsdage og meget mere. På gården har vi også vores lille butik Earth Child - www.earthchild.dk
Lidt om os og vores idé: Vi gør et forsøg i, at være selvforsynende, på den gammeldags måde. Vi dyrker grøntsager - biodynamisk og permakultur. Vores hus bliver bygget primært at genbrugsmaterialer, og hvad der skal købes eller produceres fra nyt, er absolut bæredygtigt. Da vores børn er hjemmeskolet/hjemmepasset, ønsker vi også at kunne tilbyde pasning af andres børn i vores hjem. Dagplejen vil også tage plads i det smukke åbne alrum, her på vores lille gård med heste, får, høns, ænder mv.
Lige nu er vores byggeri gået i stå. Masseovnen er essentiel for at komme videre med vores drøm. Vi håber at du vil være med!