The mighty giant - Kickstarter - har offentliggjort nogle af deres nøgletal fra 2016.
Det er interessant læsning. Dels fordi det stadigvæk er imponerende, hvor langt crowdfunding er kommet i USA. Dels fordi de for første gang har oplevet et fald i 'omsætningen'.
I 2016 blev der crowdfunded for imponerende USD 579.504.329. Mod USD 615.341.591 i 2015. Et fald på små 35 mio. USD. Tallene fremgår af nedenstående graf. I sig selv ikke et, i Kickstarter regi, voldsomt fald - men et fald som er værd at tænke over.
Nye tider..
Lige siden crowdfunding, i sin nuværende form, så dagens lys tilbage i 2008/2009 - har vækstkurverne været imponerede. Se bare grafen over teksten her med Kickstarters tal. En udvikling alle er enige om fortsætter, mange år endnu. Således også jeg.
Senest synliggjort ved en PwC konference i København, hvor man i deres analyse af 'deleøkonomien' i EU, som crowdfunding er en del af, var kommet frem til at omsætningen på platformene i EU i 2015 var 28 mia. EUR - og at denne vil stige til 570 mia. EUR i 2025. Beklager fotoet er lidt uskarpt, men fik det tilsendt på en sms fra en der var på konferencen.
Derudover forventer PwC, at indtægter på de selvsamme platforme i 2015 var 4 mia. EUR, og at de vil stige til 83 mia. EUR i 2025.
Den mørke fave i toppen af de 4 søjler, er der hvor crowdfundingen hører hjemme.
Ligeledes har Vækstfonden herhjemme, sammen med Dansk Crowdfunding Forening, i deres første fælles rapport om det danske crowdfunding marked taget pulsen på markedet i 2016. Vi ligger i Danmark lige i bagdelen af udviklingen på det internationale marked, selvfølgelig med væsentlige lavere omsætning qua markedsstørrelsen. Faktisk slår i udviklingen på både låne crowdfunding og rewards baseret crowdfunding.
Investerings crowdfunding er ikke rigtig kommet igang endnu herhjemme, men med starten af
crowdinvest.dk er jeg sikker på det kommer med i 2017. Også med tal der vil kunne ses i næste års analyse.
Hvorfor er det nu interessant at bruge tiden i starten af dette indlæg på nogle sindsygt grimme grafer, og noget tal materiale du vil kunne finde de første 134 steder på nettet - der helt sikkert er væsentligt bedre underbygget end her ?
Ændring i crowdfunding landskabet...
Det er det fordi jeg tror crowdfunding landskabet er ved at ændre sig. De globale spillere oplever nu, understøttet af nedgangen i omsætningen hos Kickstarter, at projektindehaverne og crowdfunderne er begyndt at have forstået hvad det drejer sig om. Det er, synes jeg, bemærkelsesværdigt at Kickstarter i et marked der boomer
ikke formå at løfte omsætningen.
Alle er begyndt at finde ud af hvad der virker bedst. Crowdfunding handler om netværk, og først og fremmest det lokale netværk. Det nære netværk. Hvis ikke man kan få succes i det netværk der ligger tættest på en selv - så får man det højst sandsynlig heller ikke i det fjerne netværk. Altså det der ligger så langt væk fra én selv og ens projekt, at de ikke aner hvem du er og hvad dit projekt går ud på - når de møder det første gang. Når erkendelsen nu er ved at indtræffe omkring crowdfundingens sande natur, så vinder de nære platforme og de fjerne taber.
Bevares der er projekter der bare 'er født' til at launche på en international platform. Men det er ikke mange. Det danske projekt MATEbike, som crowdfundede på Indiegogo, er et godt eksempel på det. Så kan man mene, at produktet (cyklen) ikke er ny. Det er den heller ikke, men det var et super proffessionelt projekt. Vel eksekveret, og lige præcis med det held i sprøjten der skulle til for at lykkes. Godt gået !
Som ledelsen i Kickstarter selv skriver det i den netop offentliggjort rapport om en forklaring på faldet i omsætning.
"I suspect many smaller projects (and more local projects) choose to go on other platforms that have been present locally for longer"....
Det skriger til himlen...
Endnu mere i favør af de mindre lokale platforme bliver det, hvis vi lige kaster blikket på hvordan projekterne så klare sig på hhv. en international platform som Kickstarter contra booomerang. En Kickstarter rapporten kan man finde denne graf, der viser hvormange projekter der er i de forskellige valutaer, og hvordan det går dem.
Ialt har der været 322 danske projekter på Kickstarter i 2016. 35 % blev succesfuldt funded, 65 % blev ikke. Jeg har fundet de samme tal frem fra booomerang i 2016. Det har hhv. 46 % og 54 %.
Altså har de mindre projekter, jeg antager de fleste af de danske projekterne på Kickstarter var mindre projekter, væsentlig større mulighed for at lykkes på en lokal platform som booomerang. Jeg kan nogen gange sidde og skrige af mine lungers kraft, når jeg ser mindre danske projekter på de internationale platforme. Jeg fatter det ikke.
Jeg har set danske børnebøger med et crowdfunding mål på 15.000 DKK, jeg har set teatre der ligger i Danmark crowdfunde på udenlandske platforme, velvidende at 99,9999999 % af deres crowdfunders og dermed pengene kommer fra deres lokal område. Jeg har set danske projekter der.....nej, jeg stopper her. Læg dertil at, og her gætter jeg, at mellem 92-97 % af den funding et dansk projekt på Kickstarter får kommer fra Danmark - så stopper jeg fuldstændigt nu...
Indtil nu har jeg ikke villet skrive dette indlæg, da jeg selvfølgelig er temmelig partisk - som ejer af booomerang. Men nu kom tallene fra Kickstarter og det var en god anledning til at forfatte dette indlæg. Nu viser tallene for første gang, at det er ved at gå op for folk hvad crowdfunding egentlig er. Det er netværksfinansiering. I Holland de kaldt det communityfunding i mange år. Det starte lokalt, og kan i enkelte tilfælde sprede sig globalt.
På en lokal platform har du større chancer for succes, og du er i et stigende marked.
Kickstarter liderligheden...
Som indehaver af en platform, og efter 6 års arbejde, med at etablerer et crowdfunding marked kan man nogen gange godt blive lidt træt i hovedet af den generelle Kickstarter liderlighed der hersker. Kickstarter er blevet et begreb, et synonym for crowdfunding i manges optik. Også i Danmark, ja selv i kredse der til dagligt arbejder med crowdfunding i Danmark.
I virkeligheden burde vi alle gøre vores for at få udviklet et større og bedre DANSK crowdfunding marked. Tale det danske op, og dermed understøtte udviklingen her imod et alternativt finanseringsmarked i Danmark. Vi skal alle være med til at skabe det. Så hjælper det ikke noget, at bruge platforme i udlandet som alligevel, i langt de fleste tilfælde, ikke performer som de skal.
Det er dit netværk der sikre din crowdfunding succes. Dit netværk er i Danmark. Vælg dansk, og værd med til at udbygge et dansk crowdfunding marked.