Jeg er i et særdeles godt humør (det er jeg faktisk næsten altid), men specielt i dag, da projekterne begynder at komme ind i en lind strøm - og jeg fik så lige lyst til at skrive et indlæg om én af de ting, der super-vigtige hvis du overvejer - eller allerede har - et crowdfunding-projekt på booomerang.dk. Eller for den sags skyld et helt andet sted. Never mind. Det drejer sig om indsatsen for dit projekt efter det er LIVE på nettet.
Ligger du inde med erfaringe, du gerne vil dele?
Efter et have haft omkring 50-60 projekter igennem booomerang.dk til dato, så vil jeg gerne lige skrive lidt om perioden
efter projektet er LIVE på booomerang.dk. En gennemgående ting som alle I kreative mennesker, der er med til at bryde den første is herhjemme i andedammen på crowdfunding-scenen, gerne må fortælle lidt om her på bloggen eller på vores
facebook-side. Fortælle lidt om, hvilket arbejde I laver, når projektet ligger på jeres valgte platform. Fortæl endelig, jeg kan se og ved, at der er mange, der gerne vil have mere at vide om det arbejde, der venter. Hvor meget energi skal der lægges i det? Hvordan kan vi skabe extra on- og offline-opmærksomhed? Skal jeg sætte mig ned og vente - jeg har trods alt lavet alt omkring projektet klar til booomerang.dk? Uha, der er mange spørgsmål.
Jeg vil selv prøve at komme med lidt input her, men skriv endelig, hvad dine erfaringer er eller har været. Skriv også endelig, hvis du går med overvejelser omkring et crowdfunding-projekt - hvad tænker du på, hvilke spørgsmål har du som du gerne vil have svar på ?
Arbejdet begynder for alvor, når dit projekt er LIVE på booomerang.dk
Som udgangspunkt skal du være fuld af energi og opfatte processen med dit projekt som lige begyndt. Godt nok har du allerde lagt en masse blod, sved og tårer i din projektpræsentation, men arbejdet er på en måde ikke engang begyndt endnu. Dit projekt kommer nemlig ikke langt, hvis ikke du gør et stort stykke arbejde for at gøre folk opmærksom på det. Så på med handskerne.
Vær aktiv og kreativ på de sociale medier og i den virkelige verden
Brug de sociale medier til du skammer dig: facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube eller andre steder, hvor du færdes. Det skal nærme sig spam, og så alligevel ikke. Find niveauet, så du altid kan komme tilbage til netværket en gang mere for mere støtte. Offline kan/skal du også i gang. Selv var jeg i New York for nylig og så opslag på mange caféer og restauranter - med referencer til folks projekt på Kickstarter eller Indiegogo - sågar på lygtepæle og fortorv med stickers liggende på fortorvet. Opfindsomt.
Eller hvad med denne her fundet i Brooklyn - godt nok ikke fundet af mig, men af co-founder af
Kickstarter Yancey Strickler (@ystrickler på
twitter.com). Bliver helt glad og varm om hjertet. I min verden er det et udtryk for virkelig lyst og vilje til succes. Det vil du vel også gerne have for dit crowdfunding-projekt på booomerang.dk, ikk'?
Vigtige ingredienser i din "markedsføring": updates både før og efter fundingperioden
Husk at lave updates på dit projekts 'hjemmeside' på booomerang.dk. Der er mulighed for at lave kommentarer hen af vejen. Fortæl om hvordan det går med projektet og hvor langt I er nået. Ikke kun i selve fundingperioden, men også når dit projekt er 100% funded og du/I er gået i gang med at virkeliggøre projektet. Det skaber god karma om projektet, og dine funders bliver endnu mere delagtiggjort i dit projekt. En god grobund for et fremtidigt samarbejde, interessefællesskab og måske endda venskab. Hvem ved - life works in mysteries ways.
Opret en Twitter-konto til dit projekt
Opret også en Twitter-konto kun til dit projekt. Hvis du er på Twitter i forvejen, og skal opdatere flere konti, så download en af alle de gratis apps, der findes til at kunne opdatere flere konti på én platform. F.eks.
Hootsuite. Begynd at følge så mange relevante mennesker du kan på Twitter, og så vil du opleve, at de fleste begynder også at følge dig - hermed skaber du relationer til potentielle fundere. I den forbindelse er det vigtigt at fortælle, at din Twitter-konto har en begrænset levetid - det gør det også lettere at få flere followers. Post gerne til facebook og twitter samtidig - det kan Hootsuite gøre nemt og hurtigt. Med Hootsuite kan du endda også tidsforskyde dine updates/post - så kan du lægge en opdaterings-tidsplan - og arbejdet bliver lidt lettere.
booomerang.dk er din platform - du står selv for at synliggøre dit projekt
Tro endelig ikke, at det er booomerang, der skal skaffe pengene til dit projekt. Det er dig. Og dit netværk. booomerang er i virkeligheden 'bare' en facilicator. En platform, hvor indsamlingen kan finde sted. Selvfølgelig gør vi alt for at gøre opmærksomt på dit projekt alle de steder, vi kan - og med booomerang som afsender. For din success er også vores. Og omvendt. Jeg har haft et par projektindehavere, der har lagt et projekt på booomerang og ikke engang har opdateret deres egen facebook-side med en post om deres projekt - og så efter projektet er 'udløbet' på booomerang har skrevet til mig og spurgt, hvor mange penge
booomerang har fået samlet sammen til projektet! Det er en lettere misforståelse af konceptet, men vi skal nok finde ud af det sammen med tiden. Vi gør vores - derfor også dette blogindlæg om arbejdet med at synliggøre dit projekt, så du kan finde funding til dit projekt.
Har du nogle gode idéer til, hvad der kan gøres for at fremme ikke bare crowdfunding i DK - men også konkrete forslag til, hvordan man kan skabe opmærksomhed om sit crowdfunding-projekt? Så skriv her i kommentarfeltet nedenunder, eller på
booomerang's væg på facebook!
Det ville gøre mig endnu gladere.